Struktur af støbegods og luftkontaktflader

Strukturen og luftkontaktfladen af ​​støbegods! Fordi dets støbegods afkøles og størkner hurtigere i en metalform end i en sandform, har metalformen ingen tolerance. Under metalstøbning er støbespændingen, der opstår i støbegodset, derfor større end i sandformstøbning, og der er større tendens til revner. I påføringsprocessen er der også en simpel mangel på hældning og kuldeisolering.

Vægtykkelsen af ​​støbegods skal være ensartet, og overgange og forbindelser mellem væggene skal være glatte. Kravene til ordentlige afrundede hjørner i produktets hjørner er strengere end for sandstøbegods. Udstyret skal ændre de lige forbundne vægge til skæve forbindelser.

De relativt tynde dele af støbestrukturen bør forstærkes med ribber, fremspring mv., som effektivt kan forhindre støbe-revner. Under brug bør udestående dele såsom fremspring, ribber, flanger etc., der forhindrer støbningen i at forkorte frit, minimeres mest muligt.

Ved forstærkning af ribber på støbegods er detnødvendigt at overveje deres indvirkning på afkortning af støbningen under brug. Dette kan forhindre forekomsten af ​​utilstrækkelig udstøbning og kuldeisolering i metalstøbegods. Følgende strukturelle problemer skal bemærkes.

Vægtykkelsen af ​​støbegods bør være passende tynd, isærnår støbeskalaen er stor. Produktet skal værenyttigt, og det ernødvendigt at forhindre store vandrette planer under brug, fordi metalvæsken stiger langsomt under støbningen.

Strukturen og luftkontaktfladen af ​​støbegods! Overfladen på støbegods, der kommer i kontakt med luft, er stor og tilbøjelig til oxidation. På grund af metallets hurtige varmeafledning går det smeltede metals flydeevne desuden hurtigt tabt, hvilket resulterer i mangler såsom utilstrækkelig støbning, slagge-inkludering og koldisolering.